Gå til hoved indhold

Digital generationskløft - Nye perspektiver

Nutidens børn og unge er digitale indfødte. De er den første generation, som har levet hele deres liv med internet, mobiltelefoner og sociale medier. Hvad betyder denne livslange digitale erfaring?

Beskrivelse

Temaaften den 25.02.2026 med ungeforsker Søren Schultz Hansen

Nutidens børn og unge er digitale indfødte. De er den første generation, som har levet hele deres liv med internet, mobiltelefoner og sociale medier. 
Hvad betyder denne livslange digitale erfaring? 


Det handler Søren Schultz Hansens foredrag om. Han lægger op til en ny forståelse af nærvær, hvor det er vigtigere at være til TIDE end til stede, og han forklarer, hvorfor   instant gratification - umiddelbar behovstilfredstillelse - giver mening i en verden, hvor alt godt forsvinder for den der venter. 


Sammenhold med den gernation plejefamilier typisk repræsenterer vil der uvægerligt være en dyb generationskløft, der ind i mellem kan give nogle udfordringer. I værste fald vil plejebørn og plejeforældre være på hver deres planet, hvilket kan give uhensigtsmæssige sammenstød og udfordringer. Og da forbud ikke er en mulighed, og måske heller ikke den bedste løsning har vi brug for andre perspektiver og vinkler på tænkningen omkring sociale medier og forbruget deraf.

Dette er en aften hvor du forhåbentlig bliver forstyrret i opfattelsen af brug af digitale medier, og måske derigennem bliver klogere på en anden måde at tænke og handle på i hverdagen.

Oplægsholder:
Søren Schultz Hansen er selvstændig erhvervs- og ungeforsker, forfatter og ekstern lektor i digitale medier på CBS.
 De seneste 15+ år har han gennemført en række originale, empiriske studier af den   første generation af digitale indfødte – også kaldet Generation Z – altså unge der er vokset op med internet, sociale medier og mobiltelefon. Han forsker i, hvordan denne generation oplever fællesskaber, demokrati, arbejds- og privatliv, samvær og relationer. 

MÅLGRUPPE:
Alle døgnpleje- og aflastningsfamilier.


DATO:
Tirsdag den 25.02.26 kl. 17.30-21.00

STED:
Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev.

Der vil være en sandwich fra kl. 17.30 og kaffe/the og kage senere.
Oplægsholderen starter kl. 18.00

TILMELDING:
Senest den 18.02.26 hos jeres familieplejekonsulent.