Gå til hoved indhold

Livet som netværksplejefamilie - på godt og ondt

En netværksplejefamilie er en familie, der betragtes som alle andre plejefamilier, men hvor den store forskel bygger på relationen mellem barnet og familien Det lyder enkelt og nemt, men er det så det

Beskrivelse

Temaaften for netværksplejefamilier den 27.08.25


En netværksplejefamilie er en familie, der betragtes som alle andre plejefamilier, men hvor den store forskel bygger på relationen mellem barnet og familien- og så lige, at man ikke lønnes som de professionelle plejefamilier gør.

Det lyder enkelt og nemt, men er det bare så enkelt og nemt at tage et barn ind i ens familie?
- Hvordan har I tacklet at blive en “offentlig” familie hvor man skal forholde sig til begreber som fx samvær, tavshedspligt, forældresamarbejde og videreuddannelser/kurser?
- Hvordan er det at være professionel og samtidig et helt almindeligt familiemedlem til fx jul, fødselsdage og familiekomsammen?
- Gled jeres barn bare nemt ind i familien og trivedes, eller viste det sig, at være sværere end forventet?
- Hvordan tackler I at stå overfor en adfærd ved barnet, hvor I ikke kan trække på jeres egne erfaringer som forældre?
- Hvilke udfordringer står i over for?
- Hvad er positivt og hvad sp

Alt dette og mere til vil vi prøve at komme rundt om på denne temaaften, hvor der sættes fokus på jer som netværksplejefamilie, jeres egne erfaringer og reaktioner over for de dilemmaer og benspænd I oplever I kan have som netværksplejefamilie, men også over for det der lykkes.

Om oplægsholderen:

Signe Aalbæk Jensen, har mange års erfaring indenfor plejefamilie- og netværksplejefamilieområdet som både underviser, supervisor og familieterapeut.

MÅLGRUPPE:
Alle netværksplejefamilier 

DATO: mandag den 27.08.25

PRAKTISK: Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev.
Der vil være en sandwich fra kl. 17.30 og kaffe/the og kage senere.
Oplægsholderen starter kl. 18.00

TILMELDING: Senest den 26.05.25 hos jeres familieplejekonsulent.