Gå til hoved indhold

Søhestetræning

Dagen byder på en kombination af faglig indsigt, anvendelige redskaber og genkendelige eksempler fra hverdagen. Der er rum til både refleksion, grin og inspiration

Beskrivelse

Temadagen 20. oktober med socialpædiatrisk fysioterapeut Pernille Thomsen   


Introduktion til Søhestetræning — Sved, sjov og gode fællesskaber:
Hvordan kan vi støtte børn med et sårbart nervesystem i at opleve mere glæde, mod og trivsel i hverdagen? Og hvordan kan kroppen blive en værdifuld ressource i plejefamiliens liv?


Denne dag åbner vi dørene til Søhestetræningens univers – en sanselig og nærværende tilgang til børn og unges mentale sundhed. Socialpædiatrisk fysioterapeut og forfatter Pernille Thomsen deler ud af sin faglige viden og praktiske erfaring med, hvordan bevægelse, glæde og fællesskab kan styrke børns evne til at regulere deres nervesystem.


Det handler ikke kun om at finde ro – men om at skabe et nervesystem, der kan navigere frit og fleksibelt mellem aktivitet og hvile, spænding og afspænding – afhængigt af situationen. Et reguleringsdygtigt nervesystem er fundamentet for både tryghed, relationer og læring.


Denne temadag giver jer indblik i:
Hvad Søhestetræning går ud på og hvorfor metoden virker
Hvordan nervesystemet hænger sammen med børns adfærd og alarmbered-     skab
Hvordan kroppen kan bruges til at hjælpe barnet med regulering , uden at              bruge ord
Hvad plejefamilier konkret kan gøre i hverdagen  - med leg, bevægelse og        nærvær
Hvorfor fysisk aktivitet og glæde spiller en central rolle for mental trivsel

Dagen byder på en kombination af faglig indsigt, anvendelige redskaber og genkendelige eksempler fra hverdagen. Der er rum til både refleksion, grin og inspiration – og alt det, I hører, kan nemt bringes i spil i plejefamilielivet.


Oplægsholder:
Pernille er socialpædiatrisk fysioterapeut og har en master i sundhedspædagogik. 
Siden 2009 har hun specialiseret sig i neurofysiologien bag overbelastede nervesystemer - både hos børn, unge, voksne og dem med neuro-diversitet og hvad det gør ved vores neurofysiologi.

MÅLGRUPPE:
Alle døgnpleje- og støttefamilier.

DATO: 
Tirsdag den 20. oktober 2026

DAGENS PROGRAM:
Kl. 8.30 - 9.00- Morgenmad
Kl. 9.00 – 11.30 Oplæg
Kl. 12.00 –12.45 Frokost
Kl. 12.45 – 15.00 Oplæg

STED: Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev.
Der vil være morgenmad fra kl. 8.30, Frokost midt på dagen og te, kaffe og kage om eftermiddagen.


TILMELDING:
Senest den 12. oktober hos jeres familieplejekonsulen.