Gå til hoved indhold

Beretninger fra tidligere anbragte

Knud Foldschack og to tidligere anbragte fra `De anbragtes vilkår` vil fortælle om deres opvækst hvor de var anbragt.

Beskrivelse

Temaaften torsdag den 12.06.25 med Knud Foldschack og De anbragte børns Vilkår

Denne aften skal vi høre beretninger fra tidligere anbragte

De anbragtes vilkår

To voksne med plejefamilieanbringelseserfaringer  (fra De Anbragtes Vilkår) kommer og fortæller om deres opvækst i en plejefamilie. I oplægget kommer de ind på, hvad der har været det bedste og det værste ved at have været anbragt. Her vil problemstillinger ift. kontakt med biologisk familie, møder med kommunen og omgivelsernes syn på det at være anbragt blive bragt i spil..
Oplægget vil også pege på hvad det vigtigste er, hvis man som plejefamilie vil sikre, at børn får ’et rigtigt hjem’ og der vil være mulighed for spørgsmål og dialog med de to erfaringseksperter.

Knud Foldschack

Vil fortælle om sit liv. Om sin opvækst, om at være børnehjemsbarn på Sankt Lukas Stiftelsen og siden hans virke som advokat for bl.a de evakuerede danske børn fra al-Hol og al-Roj fangelejrene i Syrien m.m.
En del af Knuds held er Sankt Lukas Stiftelsen, hvor han som børnehjemsbarn i en omtumlet barndom fik kærlighed og støtte, der fortsatte ind i hans ungdom og voksenliv.

Knud Foldschack er advokat for kollektiver, bofællesskaber og Det alternative Danmark.
Han er kendt i medierne for at være advokat for bl.a Christiania, de danske børn, der er evakueret fra de syriske fangelejre, Ungdomshuset, helårscampisterne i Coronacamping.
Han ses omtalt som ”stjerneadvokat” og ”Retfærdighedens paragrafrytter”
Han omtales også som Knud den Heldige, hvilket også er titlen på Lene Johansens bog om ham.

 

MÅLGRUPPE: Alle døgnpleje- og støttefamilier.

DATO: torsdag den 12.06.25 kl. 17.30-21.00

STED: Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 2730 Herlev.

Der vil være en sandwich fra kl. 17.30 og kaffe/the og kage senere.
Oplægsholderen starter kl. 18.00

TILMELDING: Senest den 05.06.25 hos jeres familieplejekonsulent.